Støt familier ramt af misbrug
– nemt og digitalt

Henvis børn, unge og forældre til et gratis, digitalt støttetilbud.
Du henviser – vi tilbyder individuelle samtaler og støtte, helt uden ventetid.

Hvad er tilbuddet?

CTU tilbyder individuelle, professionelle online samtaler til børn, unge og forældre, der er berørt af misbrug i familien. Samtalerne foregår digitalt, så fagpersoner i hele landet kan henvise uden transport- eller ventetidsbarrierer.
Vi arbejder helhedsorienteret og tilpasser forløbet ud fra den enkeltes behov. Alle forløb indledes med en forsamtale, hvor vi afklarer ønsker, behov og mål. Herefter tilbydes op til 12 samtaler med uddannede behandlere, der har bred erfaring med at støtte børn, unge og familier i sårbare positioner.

Målgrupper vi støtter

CTU arbejder med børn og unge i alderen 0–24 år samt deres forældre. Fælles for alle er, at de vokser op i familier præget af rusmiddelproblemer og ofte har komplekse livsomstændigheder. 

Forældregruppen kan både være en del af barnets samtaleforløb eller selv få støtte. Mange har egne erfaringer med misbrug, enten personligt eller i familien. De søger støtte til at være forælder i en svær livssituation – ikke behandling. Tilbuddet henvender sig også til gravide, der har brug for støtte i en sårbar periode.

Om CTU

CTU – Center for Trivsel og Udvikling – er et landsdækkende, gratis samtaletilbud for børn, unge og forældre, der er berørt af alkohol-, stof- eller medicinmisbrug i familien. Samtalerne foregår primært online, så borgere i hele landet kan få hurtig og fleksibel støtte uden ventetid. Derudover tilbyder vi også fysiske samtaleforløb i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg kommune for dem, der foretrækker eller har behov for fysisk fremmøde.
Vores behandlere er uddannede inden for området og har solid erfaring med arbejdet med børn og unge i udsatte livsvilkår, som de arbejder relationsorienteret med.

Metode og tilgang

Hos CTU arbejder vi ud fra en helhedsorienteret, anerkendende og relationsbåret tilgang, hvor vi tilpasser behandlingen til barnets, den unges eller forældrenes behov til den aktuelle livssituation. Vores behandlere trækker på flere vidensbaserede metoder, som tilsammen skaber et trygt, fleksibelt og udviklende forløb. Du kan læse om vores mest centrale tilgange her.

Mentaliseringsbaseret tilgang (MBT)

Vi hjælper barnet/den unge med at forstå egne og andres tanker, følelser og reaktioner. Det styrker relationskompetencen, forebygger konflikter og gør det lettere at navigere i komplekse familiemønstre.

Accept and commitment theory

ACT bruges til at håndtere svære følelser, uro, belastningsreaktioner og selvværdsproblematikker. Vi arbejder med psykologisk fleksibilitet og støtter barnet/den unge i at handle ud fra egne værdier.

Narrativ terapi

Gennem narrative greb løsner vi fastlåste selvfortællinger og negative identitetsmønstre. Ved at undersøge fortællinger, mønstre og identitet, der er opstået gennem belastninger/misbrug i familien, skabes nye og støttende historier om sig selv og hverdagen.

Positiv psykologi

Vi arbejder med at styrke barnets/den unges trivsel gennem et fokus på ressourcer, håb, styrker, motivation og dét, der allerede fungerer. Tilgangen hjælper med at opbygge robusthed, få øje på handlemuligheder og fremme mening i hverdagen.

Hvordan foregår det?

Når du henviser et barn, en ung eller forælder til CTU, tager vi hurtigt kontakt og aftaler en forsamtale. Samtalerne foregår for det meste online og kan derfor tilpasses både skole, hjem og øvrige rammer. Til forsamtalen afklarer vi, hvad der fylder, og hvad den enkelte har brug for. Vi møder alle med varme, respekt og og en tydelig ramme. Henvisningen er enkel, og du kan tilmelde direkte via knappen herunder.

Tilmeldingsflow

1

Kontakt og henvisning

Du eller en henviser (fx lærer, rådgiver eller forælder) kontakter CTU – ofte via sms. Behandleren får kontaktinfo og sender en venlig besked til den unge eller forældrene.

2

Forsamtale

Den unge eller forælderen møder behandleren til en uforpligtende snak. Her får de mere at vide om forløbet og kan selv vurdere, om de vil starte.

3

Forløb starter

Hvis den unge eller forælderen, ønsker det, begynder forløbet. Det består af op til 12 samtaler – altid med fokus på den unge/forælderen/barnets oplevelser og behov.

Tilmeld forløb

Når henvisningen er sendt, tager vi over og sikrer en tryg og enkel proces for den enkelte. Vi kontakter dem direkte, aftaler en forsamtale og sikrer, at de er velinformerede om, hvad de kan forvente. Forløbet tilbyder op til 12 samtaler.
Tilmeldingen kræver kun få oplysninger – resten tager vi os af.

Kontakt os

Har du spørgsmål til os, forløbet eller vores behandlere? Udfyld kontaktformularen her, og vi vender tilbage indenfor max 2 hverdage.